Hjælpesporet er en 100 % frivillig forening, som hjælper mennesker, der er i trængte situationer af forskellige årsager, f.eks. sygdom, arbejdsløshed eller andet.
Foreningen har eksisteret siden 2012, og hed tidligere Ahelp2u Herning. Her var den en del af et landsdækkende samarbejde, men bestyrelsen valgte at være selvstændige og skifte navn i sommeren 2019.
Vi hjælper hele året med forskellige hverdagsting alt efter hvad familierne / personerne mangler. Ofte hjælper vi med tøj og sko til voksne og børn, boligtilbehør, køkkenting, babyudstyr, møbler og sengetøj. Læs mere her hvis du har brug for at søge hjælp.
I efteråret lægger vi en særlig stor indsats for at kunne tilbyde julehjælp til cirka 110 familier hvert år. Julehjælpen består af en julekurv samt julegaver til børn op til 18 år.
Læs mere om julehjælpen og søg evt om julehjælp.
Hjælpesporet kan kontaktes med en mail til info@hjaelpesporet.dk hvad enten det drejer sig om at søge hjælp, blive sponsor, blive frivillig eller noget helt andet.
Følg Hjælpesporet på Facebook og se hvad vi søger efter til familier lige nu, hvornår de kommende indleveringsdage kommer og meget mere.
Teamet bag Hjælpesporet består af en række frivillige, som sammen ser en ære i at kunne hjælpe nogle af de personer og familier i Herning og omegn, der er økonomisk trængte.
Størstedelen af arbejdet består i kontakten med personer, der får fast hjælp, samt andre der får hjælp løbende. Vi modtager rigtig mange ting og tøj fra vores gavmilde støtter, hvilket kræver et stort sorteringsarbejde. I efteråret lægger vi en speciel stor indsats i julehjælpen. Her hjælpes vi alle med søgning af sponsorer, indsamling af ting og mad fra både private og firmaer, samt pakning af kurvene og julegaverne til cirka 110 familier.
Læs mere om de frivillige og bestyrelsen.
Har du lyst til at være frivillig ved Hjælpesporet, så kontakt os med en mail til info@hjaelpesporet.dk
Hjælpesporet
Tjaikofskisvej 1
7400 Herning
CVR: 34753474
Følg os på Facebook