Med en donation til Hjælpesporet, kan du være sikker på at tingene og pengene ender det rigtige sted, nemlig ved de udsatte.
Vi er en 100 % frivillig forening så her er ingen udbetaling af lønninger. Hjælpesporet består af en flok frivillige og en bestyrelse, som alle brænder for at hjælpe sårbare mennesker.
Du kan overføre penge via Mobile Pay til nr: 843541 eller med bank overførsel til: Sydbank 7118 – 1361537. Skriv gerne hvis donationen skal gå til noget bestemt, f.eks. julehjælp eller fødselsdagshjælp.
De personer og familier, vi hjælper, er af den ene eller anden årsag udsatte, og mindrebemidlede i kortere eller længere tid. Vi hjælper alle typer mennesker, ældre, unge, børnefamilier, hjemløse og mange flere. Ofte får de hjælp med tøj, møbler, boligtilbehør, køkkenting, sko, legetøj eller andre ting til hverdagen.
Geografisk har vi fokus på Herning kommune og omegn, men hjælper ind imellem udenfor dette område, hvis behovet er der.
De ting, vi giver til sårbare, samler vi ind gennem vores netværk. De fleste er en del af vores Facebook gruppe, hvori vi laver opslag når vi har brug for hjælp til ting, vi ikke har i vores lokale. Her kan I følge med i vores Facebook gruppe. De ting der er i overskud sælges gennem butikken Hjælpesporets Lopper. Læs mere om butikken.
Vi yder ikke hjælp økonomisk, juridisk rådgivning, og hjælper ikke med tobak, alkohol og medicin.
Læs mere om Hjælpesporet.